Det, vi vander, det vokser!

Kender du legen ”gul bil”?
Den leg, der handler om, at skulle spotte en gul bil, og den første der gør det, må daske til den der sidder ved siden af?

Eller det med at I som familie har kig på en bestemt bil I gerne vil købe – og pludselig er det som om, at lige den bil, er overalt?

Det handler om fokus.
Det vi fokuserer på, det kommer automatisk til at fylde meget mere.

Sådan er det også i vores arbejdsliv. (Og vores privatliv for den sags skyld.)

Når vi fx

• begynder at lægge mærke til, hvor meget støj der er i det storrumskontor vi sidder i.
• lægger mærke til, at møderne er fyldt med unødig snak.
• mærker hvor stressede vi er.
• opdager hvor meget vi savner den indre ro.
• bliver opmærksom på, hvor lidt tid, vi synes vi har.

Igen – det handler om fokus.
Jo mere vi fokuserer på det, des mere vil det fylde.

---
Det gør ikke noget at det fylder, hvis vi kan mærke at det er ok.
Så længe vores energi stadig er i balance.

Vi kan godt være i storrumskontor med støj, hvis vi ikke bliver drænet af det, eller hvis det kun er for en kort bemærkning, og at vi ved hvordan vi bringer energien tilbage igen.

Men når det fylder på den ”forkerte” eller kedelige måde – hvor det dræner os for energi – så bliver der skabt ubalance i vores indre regnskab.

Og vi kan finde os selv blive trætte, overstimulerede og få en kort lunte.

Når vi først er landet her, så vælter alt det andet, som vi føler, vi

• ikke kan,
• ikke er i stand til,
• er for svage til,
• er for følsomme til

ind over os også.
Hvilket bringer vores energi endnu mere i kulkælderen.

Det er jo så ikke fordi, vi skal holde op med at give det fokus.
Jeg siger ikke, at det er forkert.

Vi giver det jo fokus fordi det betyder noget for os.
Enten fordi vores krop fortæller os, at det dræner os for energi frem for at bygge os op.
Eller fordi vi har brug for forandring.

Vi har brug for at skabe en anden balance.


At kende til mekanismerne, som får vores energi og humør til at falde, det kan hjælpe os, så vi kan skabe balance i regnskabet.

Finde ud af HVORFOR det betyder så meget for os.
Og derefter HVAD vi selv kan gøre for at det ikke fylder så meget.

Vide HVORDAN vi skaber balance – finder indre ro – og prioriterer det.

Have TILLID til, at det vi mærker, det er rigtigt for os. Og at vi tager det seriøst.
Uden at vi slår os selv oven i hovedet fordi vi har det sådan, at vores kolleger ikke ser ud til at have brug for det.

Opbygge STRUKTURER og RUTINER som tilgodeser vores behov for ro, reflektion og langsomhed. Kan det ikke lade sig gøre mens vi er på arbejde, så finde ud af hvordan vi så kan gøre det når vi har fri.

---
Vores følsomhed – de stærke følelser vi mærker i kroppen – er et kompas og en fantastisk styrke.

Hvis vi vælger at vande den del, hvor vi ser vores følsomhed som noget negativt, en hæmsko, en klods om benet – så er det også det, der fylder mest.

Men hvis vi vælger at vande den anden del, hvor vi ser vores følsomhed som en styrke, et meget fint og følsomt kompas, der viser os hvad vi har brug for – ja, så er det det, der fylder mest.


Det er ikke et enten eller.
Der er ikke noget der er sort/hvidt her i verden
(Selvom vi faktisk ofte forsøger at skabe det billedet. Det gør det nemlig meget mindre kompliseret.)


Jeg havde i langt tid en ubevidst vane, da jeg i sin tid var ansat i IT-branchen.
Vanen handlede om, at forvente det værste, når bestemte af ledelsesteamet skulle give en besked til medarbejderne.
Hver gang der blev indkaldt til stormøde (og det gjorde der ret tit), så sad jeg og så på dem, der leverede den nyhed, vi nu skulle have præsenteret, med en blanding af frygt og foragt.

Jeg fokuserede på toneleje og enkelte ord – slet ikke hele sammenhængen eller budskabet.

Og når jeg så ytrede mig overfor mine fortrolige kolleger efter mødet, så blev jeg mødt med de andre vinkler, som de havde oplevet det.
Vinkler, som jeg havde filtreret fra – udelukkende fordi jeg var så fokuseret på, at der var noget slemt i vente.

Jeg bandede min følsomhed langt væk. Hadede at jeg tog alting så nært, og at jeg ikke var i stand til at vende den om, så jeg kunne tage følelserne ud af situationen. Det kunne alle de andre jo.

---
Hvis vi har en vane med, at se på vores sensitive side, som noget der er træls, sart eller en hæmsko, så er det naturligvis ikke bare noget, vi lige kan ændre på.

Vaner er som bekendt svære at ændre – og især hvis vi har brugt dem i rigtig mange år.

Den gode nyhed er, at det ikke er umuligt. Første step til at ændre dem, er at blive BEVIDST om, at de er der.

Hvad giver du mest fokus i hverdagen?
Og hvor meget af det – som du giver fokus – er negativt ladet?
Har du brug for at ændre fokus?