Jeg har en naiv tilgang til livet!

"Du er lidt naiv [...], men det er måske godt, for så tør du frygtløst kaste dig ud i nye tiltag og udfordringer, hvor andre ville stoppe. "

Ordene kom fra en nær veninde, da jeg bad hende om at beskrive, hvordan hun oplevede mig som menneske.

At bede andre om en så ærlig vurdering, som det jo faktisk er, det kan i sig selv være vanvittig angsprovokerende. Og for bare 3 år siden havde jeg slet ikke turde spørge andre om, hvordan de oplevede mig. Bare tanken om, at jeg kunne få noget kritisk at vide, det var ved at få mig til at kaste op.
Nej! Så hellere leve i lykkelig uvidenhed.

Men det at jeg tør spørge nu, hænger først og fremmest sammen med den nye udvikling jer er i gang med. Nemlig den drøm jeg er ved at realisere - at blive fulblown selvstændig og leve af det. Det er en virkelig spændende rejse - også meget udfordrende og til tider forbundet med frygt og angst.

Drømmen om at være selvstændig har været der længe. Og som så mange andre særligt sensitive (jeps, det er jeg nemlig også), så er det et meget stort og uoverskueligt skridt at tage. Der er så mange ting, der kan gå galt, og det gør det ekstra angstprovokerende.
Men der er nu også noget befriende over tanken om at klare mig selv. Det at jeg ikke er underlagt andre. At jeg kan bestemme selv, skabe min egen hverdag fyldt med glæde og frisættelse, og at mærke hvor meget det betyder at leve det liv, jeg drømmer om.
Netop frihed og frisættelse er mine nøgleord i mit liv.

Igennem det meste af mit liv, har jeg haft en trang til at udfordre og trodse, når jeg mødte udtalelser som "Det kan man ikke!" eller "Det kan ikke lade sig gøre! Det er simpelthen for hårdt/farligt/umuligt!" Jeg har bare aldrig kunne forlige mig med tanken om, at andre skulle definere hvad det var jeg kunne og ikke kunne her i livet.

Det er lidt som at vifte med et rødt klæde foran en tyr. Jeg bliver trodsig og lidt fanden i voldsk, og jeg får en lyst til at sige "Skal vi vædde?".
Det samme skete, da jeg første gang hørte om paragliding som sport, og fandt ud af, at man kunne blive uddannet paraglider pilot.
Det faktum at jeg synes det lød spændende krydret med at jeg er kvinde, og næsten altid har forsøgt at gå under radaren i mit unge liv, satte noget i gang i mig.
Jeg VILLE være paraglider pilot. Og det blev jeg!
Også selvom om mange i min omgangskreds var ved at tabe kæben af overraskelse, da jeg meddelte at det var mit nye mål.

Så når jeg spørger min omgangskreds om hvordan de oplever mig, så er det fordi jeg jo af gode grunde ikke kan se mig selv igennem deres øjne. Jeg er nødt til at høre det fra dem.

Og det betyder at jeg må forberede mig på at få ærlige udtalelser - især når jeg selv har inviteret dem ind ad døren. At tro, at billedet af mig er rent lyserødt er virkelig urealistisk.

Det skete så også - og ja, jeg må da indrømme at det ramte mig negativt. Jeg kan huske at jeg tænkte "Av, er jeg virkelig så naiv!? Er det virkelig sådan andre ser mig? Naiv og dum? "
Men da jeg fik vendt det, og genlæst det hun skrev, så kunne jeg pludselig læse, at det slet ikke var skrevet negativt. Det var på ingen måde "Trine, du er dum!" hun havde skrevet. Hun roste mig faktisk fordi jeg TURDE være naiv!

Og naiv kan jo opfattes anderledes. Det kan betyde, at jeg ser på verden med lidt mindre bekymring og lidt færre begrænsninger for hvad der er muligt. Det kan betyde, at jeg faktisk tillader mig selv at prøve muligheder af, som andre ikke tænker på at prøve af. Det kan betyde, at jeg ikke lader mig begrænse af regler og normer, men derimod lader min fantasi og nysgerrighed have langt større råderum.

Jeg har altså et valg!

Enten kan jeg sætte mig ned og tude over at nogen kalder mig naiv. Jeg kan vælge at lade ordet være negativt ladet og lade det være definerende for, at jeg bare er dum og ikke særligt begavet.

Eller jeg kan vælge at se styrken i det. Jeg kan se det som en gave, at jeg stadig den dag i dag bruger min nysgerrighed og fantasi, og dermed går efter det jeg drømmer om - vel vidende at jeg kan risikere at snuble og slå mig, men at (hvis det sker) jeg dermed også bliver klogere på livet og mig selv.

Og jeg vælger altså det sidste!

Så ja - jeg er naiv i tilgangen til livet! Og jeg kunne ikke drømme om at lave om på det!